• Beolab 7-1

BeoLab 7-1/7-2/7-6 højttalere af højeste kvalitet

Hi-fi-tv'et


BeoLab 7 er propfyldt med den nyeste teknologi og er ganske enkelt den kraftigste stereohøjttaler, der nogensinde er udviklet til et tv. De seks individuelle højttalerenheder i BeoLab 7 leverer en uovertruffen lyd og drives af hver sin digitale ICEpower forstærker. Den bjælkeformede højttaler under skærmen har en enestående lydkvalitet og fremhæver samtidig visuelt, at lyden er en integreret del af billedoplevelsen. Højttaleren er på linje med mange hi-fi-systemer og kan desuden anvendes som BeoLink højttaler.

Det perfekte match

BeoLab 7 er specialdesignet til at udgøre det optimale akustiske modstykke til den fantastiske billedkvalitet i BeoVision 7. BeoLab 7-1 er den naturlige partner til LCD-tv'et BeoVision 7-32, mens den bredere bjælke på BeoLab 7-2 er specialudviklet til BeoVision 7-40. BeoLab 7-6 er skabt som den perfekte akustiske pendant til billedkvaliteten i BeoVision 7-55. Derudover passer stereohøjttalerne i BeoLab 7 perfekt under plasma-tv'et BeoVision 4 eller et projektorlærred, da de kan monteres på en væg eller placeres på en særlig bordstand.

De helt rigtige farver

Højttalerkabinettet er fremstillet af ét stykke aluminium og belagt med en slidstærk soft touch-lak i sort. Det perforerede aluminiumsgitter er anodiseret i flere forskellige farver: blank aluminium, elegant sort, dyb mørkegrå, stærk blå eller glødende rød. Find den farve, der matcher din stil.

Styr på lyden

Højttalerne indeholder en særlig trevejs basreflekskonstruktion med seks individuelle højttalerenheder – to hver for både diskant, mellemtone og bas. Hver enhed drives af en unik indbygget ICEpower forstærker med en samlet effekt på 750 watt. Derudover er BeoLab 7 serien udstyret med termiske beskyttelseskredse og teknologien Adaptive Bass Linearisation (ABL), som sikrer en optimal lyd uden forvrængning, selv ved høj lydstyrke. Bang & Olufsen har et kvart århundredes erfaring inden for produktion af højttalerkabinetter i ekstruderet aluminium. Ved hjælp af denne teknik er det muligt at fremstille meget robuste og kompakte kamre, hvilket er med til at optimere højttalerens lydkvalitet. 

Bang-olufsen.com uses cookies to give you the best possible experience on our site and for marketing purposes.
By browsing the site you agree to our use of cookies. Read more here