• BeoSound 4

BeoSound 4

En lyd af en anden verden


Gør din musik mere tilgængelig, mere mobil og til en større nydelse. BeoSound 4 har en indbygget cd-afspiller, FM-radio og SD-kortlæser, så du får maksimal fleksibilitet inden for optagelse og afspilning. DAB-radioen fås også som fabriksmonteret løsning. Du kan optage musik på et SD-hukommelseskort direkte fra BeoSound 4 eller overføre musikfiler direkte fra din computer. BeoSound 4 optager lyd i en kvalitet, som det menneskelige øre ikke kan skelne fra cd-lyd, og det kan samtidig aflæse 2 GB SD-hukommelseskort. Som prikken over i'et matcher den nye BeoLab 4 højttaler perfekt konceptet og udførelsen i BeoSound 4.

Magiens kunst

Når du rækker hånden frem mod betjeningspanelet på BeoSound 4, glider glaslågen langsomt op og afslører betjeningspanelets knapper og hjul. Vælg CD, så fortsætter glaslågen opad, hvorefter cd-holderen åbner for dig. Det grafiske display viser oplysninger i form af rullende tekst og samarbejder med panelets hjul og knapper, så du får en enkel, men effektiv kontrol af alle dine muligheder. Ud over menuknapperne giver navigationshjulet dig mulighed for at skyde genvej til udvidede oplysninger. BeoSound 4 kan placeres på sin runde aluminiumsstand, på et bord eller på en hylde, hvor det udstråler enkelthed fra alle vinkler. Du kan også vælge at anbringe BeoSound 4 på en høj gulvstand eller på vægbeslag, så det matcher evt. andre Bang & Olufsen produkter.

Tilgængelighed og fleksibilitet

Foruden cd-afspiller, FM-radio og en valgfri DAB-radio indeholder BeoSound 4 en SD-kortlæser, der giver mulighed for at optage musik fra radioen direkte til et SD-kort. Du kan også gemme digitale musikfiler fra computeren på SD-kortet og nyde dem på BeoSound 4. Så snart din musik er blevet overført til hukommelseskortet, kan du afspille den på BeoSound 4, MP3-afspilleren BeoSound 2 eller den bærbare afspiller BeoSound 3. Du kan også tilslutte en ekstern musikafspiller, fx en iPod, direkte til BeoSound 4.

BeoSound 4 er det perfekte musiksystem i en BeoLink opsætning, og det kan udvides med BeoPort, så du også får adgang til netradio. Med BeoLink kan du fordele lydoplevelsen i dit hjem gennem BeoSound 4.