Surround sound – storslåede lydsystemer

Bang & Olufsen surround sound – en fest for sanserne

Omsluttet af sublim lyd

Lige siden overgangen fra stumfilm til lydfilm har Bang & Olufsen fortryllet sit publikum med fantastiske lyd- og billedoplevelser.
  • Vores surround sound-filosofi

    Præcis lydgengivelse

Vores perspektiv

Lyd til sanserne

Ligesom en biograffilm fænger fantasien, skal en ægte surround sound-oplevelse vække sanserne med en detaljerigdom, der får dig til at glemme tid og sted.

Siden biograffilmene fik lyd, har Bang & Olufsen forfinet teknologien. Vores fornemste opgave er at levere intense og imponerende lyd- og billedoplevelser, uanset om du ser en film, en koncert eller en tenniskamp.

De avancerede algoritmer, der arbejder bag skærmen på et Bang & Olufsen tv, foretager utallige beregninger i sekundet for at opnå den optimale blanding af billede og lyd. Bang & Olufsens tv'er og højttalere er kompatible med enhver anden højttaler i vores sortiment, så uanset valget er du garanteret en exceptionel surround sound-oplevelse.

Bang & Olufsens ingeniører inden for akustik, elektronik og mekanik finindstiller samtlige dele for at sikre, at de fungerer perfekt sammen. Resultatet er en imponerende surround sound-oplevelse, uanset hvor i rummet man sidder.

Autentisk og præcis lyd Et closeup af hviskende læber skal gengives med samme nærvær af centerhøjttaleren. Et fly, der suser hen over hovedet på skuespillerne, skal bevæge sig gennem højttalerne, mens subwooferen leverer den buldrende dynamik i hæsblæsende actionscener.

Med et Bang & Olufsen surround sound-system vil din yndlingsfilm pludselig byde på hidtil ukendte detaljer. Den krystalklare lyd vækker både sanserne og glæden ved at se filmen, som var det første gang.


Bevægende surround sound

Hvis du vil investere i et Bang & Olufsen tv, er du allerede godt på vej til den optimale surround sound-opsætning. Alle eksisterende Bang & Olufsen tv'er kan leveres med indbygget surround sound-receiver, så brug enten den integrerede centerhøjttaler eller få en skræddersyet løsning til dine behov.

Fantastisk lyd former rummet

Hvert Bang & Olufsen tv fås med indbygget centerhøjttaler og intelligent surround sound-højttaler, som er finindstillede til at spille sammen med alle vores højttalere. På den måde kan valget af højttalere tilpasses den helt personlige smag.
  • To fronthøjttalere

    Fronthøjttalerne flytter lyden fra side til side i takt med handlingen på skærmen og gør filmoplevelsen mere realistisk.

    Én subwoofer

    Subwooferens eneste formål er at forstærke de lave frekvenser. Det er som regel ikke svært at finde plads til en subwoofer, da det menneskelige øre har svært ved at retningsbestemme lyd under 80 hertz.

    To baghøjttalere

    Lydens timing og retning fra baghøjttalerne er afgørende for at skabe et overbevisende og tredimensionelt lydbillede.

 

 

 

Lydens formel

Bang & Olufsens pionerarbejde inden for lyd har for alvor sat Struer på verdenskortet. Og den passion og dedikation, der lå til grund for det hele, skinner igennem i vores surround sound-systemer.

Instinktiv lyd

Forestil dig en lyd, der instinktivt matcher billedet på skærmen og giver en optimal filmoplevelse.

Intelligent lydfordeling

TrueImage™ analyserer antallet af højttalere i din opsætning og sørger for den bedste lydfordeling derefter.

Basdirigenten

Bass Management er en intelligent teknologi, der fordeler de lave frekvenser mellem opsætningens højttalere.

  • Lydkonvertering
  • Det perfekte lydbillede
  • Intelligent basfordeling

Ni forudindstillede lydtyper

TrueImage™

Bass Management

Bang & Olufsen er konstant i front med de nyeste teknologiske nyskabelser og udviklinger af algoritmer til perfekt lydfordeling mellem højttalerne. Fra det øjeblik, du tænder tv'et, begynder disse teknologier at behandle de mange lydformater, der findes.

Vores algoritmer sørger automatisk for at justere lyden efter indholdet, så nyheder, film eller videospil altid fremstår perfekt.

Prøv selv at skifte mellem en film og et videospil på et Bang & Olufsen tv, og oplev, hvordan lyden automatisk skifter fra film- til spiltilstand og perfekt matcher de lynhurtige billedskift.

Teknologien udsender lyd til alle højttalere i opsætningen, hvis optagelsen matcher antallet af kanaler.

Har du f.eks. en 5.1 surround sound-opsætning med fem højttalere og en subwoofer, vil lydsignalet fra en Blu-ray-film med 7.1-kanals lyd blive downmixet derefter.

Hvis du derimod har syv højttalere og en subwoofer og afspiller musik optaget i stereo, kan TrueImage™ teknologien upmixe lydsignalet til alle højttalere og give et omsluttende lydbillede.
Bang & Olufsen algoritmen analyserer typen og antallet af højttalere i opsætningen og fordeler så de lave frekvenser til subwooferen og eventuelt andre højttalere i opsætningen for at optimere oplevelsen.

Hvis du vælger Bang & Olufsen højttalere til din surround sound-opsætning, får du den ultimative filmoplevelse med fyldig bas og detaljerig lyd.

Bang & Olufsens egen tonmeister har lagt al sin akustiske ekspertise i finindstillingen af Bass Management, som er en af de afgørende faktorer i vores unikke surround sound-oplevelser.


Lyt på din egen måde

Surround sound handler om at fylde et rum med lyd. Oplev det selv hos din nærmeste Bang & Olufsen forhandler, og få inspiration til din egen ultimative surround sound-opsætning. Vi tager os god tid til at rådgive dig om vores produktudvalg og runder af med en demonstration, der vil overgå alle dine forventninger.

Bestil nu, og lad dig inspirere

Da film fik lyd

Lige siden overgangen fra stumfilm til lydfilm har Bang & Olufsen fortryllet sit publikum med fantastiske lyd- og billedoplevelser.

  • Med fra første akt

    Jagten på autentisk lyd

Historiens vingesus

Fortid, nutid og fremtid

I 1924 besøgte en ung Peter Bang New York og så en af verdens første lydfilm – en oplevelse, der gjorde et stort indtryk. Hjemme i Danmark blev biograffilm stadig akkompagneret af en pianist eller grammofon, og Peter Bang så med det samme store muligheder med det nye elektroniske medie.

Bang & Olufsens enestående forstærkere og højttalere var lige netop, hvad de danske biografer manglede for at tiltrække publikum, og i 1928 lancerede Bang & Olufsen sit første filmlydskoncept under navnet Bofa.

Bofas indvirkning på de danske biografer spredte sig hurtigt til udlandet, og i 1935 blev Bang & Olufsen tildelt prisen Diplôme de Grand Prix i Bruxelles for deres banebrydende filmlyd.

Den overvældende positive respons på lydfilm medførte øget fokus på at forbedre de eksisterende lydoptagelsesmetoder. Der skulle nytænkning til, hvis biografoplevelsen skulle nå nye højder.

Bang & Olufsen, som var kendt for sin stræben efter den rene, naturlige lyd, begyndte omgående at producere optagelsesudstyr. Virksomheden spillede også en stor rolle i biografernes arkitektoniske og akustiske ombygninger, der skulle ruste dem til den forestående lydrevolution.

Siden sin pionertid har Bang & Olufsen fortsat sin kompromisløse udfordring af tidens konventioner. For Bang & Olufsen er det ikke nok at udnytte de nyeste teknologier og materialer. Ændringerne i vores adfærd og de krav, vi stiller til det moderne hjem, er også afgørende faktorer. Det er den innovative ånd, der har skabt det Bang & Olufsen, vi kender i dag.

Banebrydende løsninger

Siden 1925 har Bang & Olufsen været med til at definere de teknologier, der giver os fantastiske, intuitive og magiske oplevelser. Vores surround sound-løsninger er ingen undtagelse.

Verdens første i 1992

Efter en inspirerende rejse til hjemmebiografens hjemstavn lancerede Bang & Olufsen verdens første integrerede surround sound-system til private: Beosystem AV 9000.

Beosystem AV 9000 blev resultatet af adskillige besøg hos førende forskningsinstitutioner, filmstudier og private hi-fi-entusiaster i USA – ikke mindst besøget hos George Lucas' filmstudie i Los Angeles, hvor den nyeste Star Wars-film slog alle konkurrenter med en ny teknologi kaldet Dolby Pro Logic Surround Sound.

Design baseret på erfaring

Bang & Olufsen har altid fokuseret på nyskabende teknologier, der bringer de store underholdningsoplevelser ind i hjemmet uden besvær. De magiske øjeblikke, der først virker spændende og overraskende, bliver hurtigt en naturlig del af hverdagen med fantastisk lyd- og billedoplevelser.

Tag f.eks. Beosystem AV 9000, som David Lewis designede ud fra blandingen af fascination og forventning, man oplever, når gardinerne trækkes fra i biografen. Ventetiden er forbi. Forestillingen kan begynde.

For at genskabe denne følelse designede David Lewis et par mekaniske gardiner, der – selvom de er blevet videreudviklet gennem årene – stadig giver brugeren den samme følelse og et strejf af magi, hver gang tv'et tændes eller slukkes.



Vælg selv

  • BeoLab 14

    Simpel surround sound.

    Læs mere

    BeoLab 15/BeoLab 16

    Indbyggede højttalere

    Læs mere

    BeoLab 12

    Stilren og minimalistisk.

    Læs mere

    BeoLab 2

    Kraftfulde lave frekvenser.

    Læs mere
  • BeoLab 3

    Kompakt design, fyldig lyd.

    Læs mere

    BeoLab 5

    Stor, imponerende lyd.

    Læs mere

    BeoLab 9

    Detalje og dybde.

    Læs mere

    BeoLab 11

    Fremragende basgengivelse.

    Læs mere
  • BeoLab 4000

    Fleksibel lyd i forskellige farver.

    Læs mere

    BeoLab 6002

    Skabt til at blive ét med indretningen.

    Læs mere

    BeoLab 8002

    Et akustisk ikon.

    Læs mere

Bang-olufsen.com uses cookies to give you the best possible experience on our site and for marketing purposes.
By browsing the site you agree to our use of cookies. Read more here