To view this site you need Adobe Flash Player and your browser must allow javaScripts in your browser.
Go here to get the latest Flash Player.

Elevråd på Bang & Olufsen

Hos Bang & Olufsen ønsker vi ikke blot at skabe gode rammer for elevernes uddannelse, men også at skabe de optimale rammer for, at eleverne får et bredt og stærkt netværk blandt nuværende og tidligere elever samt virksomhedens øvrige ansatte.
Et stærkt netværk blandt de nuværende og tidligere elever hjælper ikke bare den enkelte med at falde til i virksomheden, men er også stærkt medvirkende til at forbedre kvaliteten af uddannelsen da man løbende kan udveksle erfaringer og idéer.

For at skabe de ydre rammer er der oprettet et elevråd, der har til opgave at arrangere 3 ”events” i løbet af et år. Events der har til formål at styrke sammenholdet mellem eleverne samtidig med, at der skal skabes en bred forståelse for virksomheden på tværs af afdelinger og funktioner.
Eksempler på tidligere afholdte events kunne være møder med virksomhedens administrerende direktør, en rundvisning på en af vores fabrikker og til sidst en studietur til København, hvor eleverne blandt andet besøgte det danske datterselskab samt IcePower i Lyngby. Desuden planlægger og gennemfører elevrådet nogle fyraftensarrangementer i løbet af året.

Elevrådet har også ansvar for at varetage situationer eller ændringer, der kan påvirke alle eleverne på Bang & Olufsen. Blandt andet er det elevrådsformandens ansvar at kommunikere beskeder om ændringer ud til de øvrige elever og omvendt kan eleverne gå til elevrådet, hvis de har forslag til ændringer, hvorefter elevrådet vil fremlægge forslaget for den elevansvarlige.

En plads i elevrådet giver således mulighed for at have indflydelse på forskellige aktiviteter samtidig med, at man kan skabe en endnu bredere kontaktflade i virksomheden.