Go here to get the latest Flash Player.
Kontorelev med shipping/spedition som speciale
Som kontorelev med shipping/spedition som speciale vil dine opgaver hovedsagligt bestå af logistik, distribution, transport, import/export og toldbehandling af Bang & Olufsen produkter fra og til hele verden. Man har en stor kontaktflade og taler dagligt med leverandører fra mange forskellige lande. På den måde, er man med til at tegne virksomheden udadtil.
Som shippingelev sidder du i den samme afdeling, i Herning, begge år, men det vil være forskellige funktioner og opgaver, man bliver stillet overfor på henholdsvis første og andet elevår. Ens daglige opgaver første år vil primært bestå af behandling af ordrer fra Bang & Olufsens datterselskaber og teledistribution, samt kommunikation med forskellige leverandører, indkøb af kontorartikler, statistikopdatering m.v. Andet år vil importvarer, toldbehandling og hastetransporter være nogle af de primære arbejdsopgaver.
Shippingafdelingen kan byde på en spændende – men til tider hektisk hverdag, hvor du får rig mulighed for at få en fornemmelse af, hvad shipping og spedition står for.







