Bang & Olufsen Tom indkøbsvogn

Urban Nature  Pieter Jan Mattan

Denne belgier i New York har et dynamisk hjem. Hans hjem er i konstant bevægelse som en uredigeret udgave af ham selv, der blomstrer i storbyjunglen.

Når solen skinner i Tribeca, kan du næsten helt sikkert finde Pieter Jan Mattan i et af loftslejlighedens vinduer blandt de grønne planter. Dette åndehul er tidløst, mens resten af New York City fortsætter som et knudepunkt for kreative og kulturelle aktiviteter. Byens energi er skræmmende for nogle mennesker, men synes kun at puste nyt liv i de kreative personer, som trives der. PJ, der bor i et af de ældste boligkvarterer i byen, er en af dem. Han er autentisk og venlig, og hans hjem harmonerer med hans jordnære personlighed. Hans loftslejlighed har mange funktioner: arbejdsplads, åndehul, samlingssted. PJ, der oprindelig er fra Belgien, blev fortryllet af New York og har boet og arbejdet her som kreativ direktør siden 2011. Hans arbejde udgør et dynamisk landskab af muligheder i en række forskellige brancher, og det betyder, at han altid skal tilpasse sig hurtigt og kunne skabe balance. I det landskab, der udgør hans hjem, afbalancerer han det urbane med naturlige elementer. Den upolerede stil er skabt bevidst. I stedet bærer den præg af oplevelserne i hans liv og hylder de mennesker, der er i det.

Indrettet af tilfældigheder

Stilen i mit hjem er meget spontan og legende. Den udvikler sig hen ad vejen, og jeg synes, at et hjem bør være sådan". Men selvom hans hjem udvikler sig, bevares den industrielle stil, som er typisk for loftslejlighederne i Tribeca, med højt til loftet og store vinduer. De ting, han indretter sit hjem med, viser noget om ham og hans relationer her.

beoplay a9 with google voice assistant bronze

Beoplay A9

29.990 NOK

Personlige ting og indretningen gør hjemmet levende

Planterne vokser i forskellige originale krukker, der er placeret rundt omkring i stuen, som om det var ude i naturen. På trods af den cremefarvede sofas uberørte renhed virker den indbydende og får dig til at føle dig hjemme. På et af bordene i den umage samling af småborde, er du sikker på at finde noget interessant læsestof. PJ samler på minder og ting fra venner og kolleger og genstande, der blot er smukke. "Når jeg kan lide noget, tager jeg det bare med hjem, og hvis det ikke passer ind, giver jeg det videre til en anden". På den måde bliver hans hjem dynamisk. De mange frodige grønne planter gør kun stemningen "mere levende og energisk"

"Musik er en del af indretningen forstået på den måde, at når musikken spiller, lever du inde i en boble og er beskyttet mod omverdenen".

Pieter Jan Mattan

Naturen indenfor

I takt med at PJ indretter sit hjem med levende ting, bruger han musik og lyd til at tilføre sin industrielle lejlighed endnu flere naturlige elementer. På varme sommeraftener åbner han vinduerne og afspiller fuglelyde. Det fører ham hurtigt tilbage til naturen. "Du kan være lige midt på Manhattan, men føle, at du er ude på landet. Det er den magt, musik har".

Ud over at bruge naturens lyde skaber PJ stemning i sit hjem ved at spille musik. Han går ikke så meget op i særlige kunstnere eller genrer, men slapper af, bare der er noget, der spiller. "Musik er en del af indretningen forstået på den måde, at når musikken spiller, lever du inde i en boble og er beskyttet mod omverdenen". Hans boble — som samtidig er lidt af en grøn oase — er et behageligt og afslappende frirum fra den urbane betonjungle udenfor.

Stay In Touch

TILMELD DIG

Tilmeld dig for at blive en del af vores globale community og få adgang til en verden af eksklusive fordele.