SURROUND SOUND

LYD TIL SANSERNE

Bang & Olufsen surround sound – en fest for sanserne

filosofien

OMSLUTTET AF SUBLIM LYD

Lige siden overgangen fra stumfilm til lydfilm har Bang & Olufsen fortryllet sit publikum med fantastiske lyd- og billedoplevelser.
Vores surround sound-filosofi
Ligesom en biograffilm fænger fantasien, skal en ægte surround sound-oplevelse vække sanserne med en detaljerigdom, der får dig til at glemme tid og sted. Siden biograffilmene fik lyd, har Bang & Olufsen forfinet teknologien. Vores fornemste opgave er at levere intense og imponerende lyd- og billedoplevelser, uanset om du ser en film, en koncert eller en tenniskamp. De avancerede algoritmer, der arbejder bag skærmen på et Bang & Olufsen TV, foretager utallige beregninger i sekundet for at opnå den optimale blanding af billede og lyd. Bang & Olufsens TV'er og højttalere er kompatible med enhver højttaler i vores sortiment, så uanset valget er du garanteret en exceptionel surround sound-oplevelse.
Lyd til sanserne
Bang & Olufsens ingeniører inden for akustik, elektronik og mekanik finindstiller samtlige dele for at sikre, at de fungerer perfekt sammen. Resultatet er en imponerende surround sound-oplevelse, uanset hvor i rummet man sidder. Autentisk og præcis lyd Et closeup af hviskende læber skal gengives med samme nærvær af centerhøjttaleren. Et fly, der suser hen over hovedet på skuespillerne, skal bevæge sig gennem højttalerne, mens subwooferen leverer den buldrende dynamik i hæsblæsende actionscener. Med et Bang & Olufsen surround sound-system vil din yndlingsfilm pludselig byde på hidtil ukendte detaljer. Den krystalklare lyd vækker både sanserne og glæden ved at se filmen, som var det første gang.
Bevægende surround sound
Hvis du vil investere i et Bang & Olufsen TV, er du allerede godt på vej til den optimale surround sound-opsætning. Alle eksisterende Bang & Olufsen TV'er kan leveres med indbygget surround sound-receiver, så brug enten den integrerede centerhøjttaler eller få en skræddersyet løsning til dine behov.

En oplevelse for øjnene

Højttalere

FANTASTISK LYD FORMER RUMMET

Hvert Bang & Olufsen TV fås med indbygget centerhøjttaler og intelligent surround sound-receiver, som er finindstillede til at spille sammen med alle vores højttalere. På den måde kan valget af højttalere tilpasses den helt personlige smag.
TO FRONTHØJTTALERE
Fronthøjttalerne flytter lyden fra side til side i takt med handlingen på skærmen og gør filmoplevelsen mere realistisk.

Udforsk BeoLab 18

Én subwoofer
Subwooferens eneste formål er at forstærke de lave frekvenser. Det er som regel ikke svært at finde plads til en subwoofer, da det menneskelige øre har svært ved at retningsbestemme lyd under 80 hertz.

Udforsk BeoLab 19

To baghøjttalere
Lydens timing og retning fra baghøjttalerne er afgørende for at skabe et overbevisende og tredimensionelt lydbillede.

Udforsk BeoLab 20

lyd

LYDENS FORMEL

Lyt på din egen måde
Surround sound handler om at fylde et rum med lyd. Oplev det selv hos din nærmeste Bang & Olufsen forhandler, og få inspiration til din egen ultimative surround sound-opsætning. Vi tager os god tid til at rådgive dig om vores produktudvalg og runder af med en demonstration, der vil overgå alle dine forventninger.

BESTIL NU, OG LAD DIG INSPIRERE

fra stilhed til lyd

DA FILM FIK LYD

Lige siden overgangen fra stumfilm til lydfilm har Bang & Olufsen fortryllet sit publikum med fantastiske lyd- og billedoplevelser.
Med fra første akt
I 1924 besøgte en ung Peter Bang New York og så en af verdens første lydfilm – en oplevelse, der gjorde et stort indtryk. Hjemme i Danmark blev biograffilm stadig akkompagneret af en pianist eller grammofon, og Peter Bang så med det samme store muligheder med det nye elektroniske medie. Bang & Olufsens enestående forstærkere og højttalere var lige netop, hvad de danske biografer manglede for at tiltrække publikum, og i 1928 lancerede Bang & Olufsen sit første filmlydskoncept under navnet Bofa. Bofas indvirkning på de danske biografer spredte sig hurtigt til udlandet, og i 1935 blev Bang & Olufsen tildelt prisen Diplôme de Grand Prix i Bruxelles for deres banebrydende filmlyd.
Jagten på autentisk lyd
Den overvældende positive respons på lydfilm medførte øget fokus på at forbedre de eksisterende lydoptagelsesmetoder. Der skulle nytænkning til, hvis biografoplevelsen skulle nå nye højder. Bang & Olufsen, som var kendt for sin stræben efter den rene, naturlige lyd, begyndte omgående at producere optagelsesudstyr. Virksomheden spillede også en stor rolle i biografernes arkitektoniske og akustiske ombygninger, der skulle ruste dem til den forestående lydrevolution. Siden sin pionertid har Bang & Olufsen fortsat sin kompromisløse udfordring af tidens konventioner. For Bang & Olufsen er det ikke nok at udnytte de nyeste teknologier og materialer. Ændringerne i vores adfærd og de krav, vi stiller til det moderne hjem, er også afgørende faktorer. Det er den innovative ånd, der har skabt det Bang & Olufsen, vi kender i dag.

Verdens første

BANEBRYDENDE LØSNINGER

Hvert Bang & Olufsen TV fås med indbygget centerhøjttaler og intelligent surround sound-receiver, som er finindstillede til at spille sammen med alle vores højttalere. På den måde kan valget af højttalere tilpasses den helt personlige smag.

VÆLG SELV

Højttalere og TV i den bedste kvalitet og med det smukkeste design.