Bang & Olufsen Tom indkøbsvogn
Nærbillede af Beoplay A9 højttalerens sorte struktur med B&O logoet i midten

Beoplay A9

Fibonacci-mønstret

  • DESIGN
  • HÅNDVÆRK

Skjult under højttalerfronten på Beoplay A9 finder du en ældgammel geometrisk form. Dette er historien om, hvordan Fibonacci-sekvensen fandt vej til en Bang & Olufsen højttaler.

Leonardo Bonacci – eller FIBONACCI, som han er mere kendt som – var en italiensk matematiker, der levede i Pisa fra 1170 til 1250.

Leonardo Fibonacci var manden, der introducerede det hindu-arabiske talsystem i Europa – i dag verdens mest udbredte symbolske repræsentation af tal. Og hvad har Fibonacci så med Bang & Olufsen at gøre? Du finder svaret, hvis du fjerner frontcoveret fra et Beoplay A9 musiksystem.

En af de ting, som Fibonacci introducerede i den vestlige verden, var en talsekvens opdaget af indiske matematikere i det sjette århundrede. I denne sekvens er hvert tal summen af de foregående to tal – den blev senere kendt som Fibonacci-sekvensen. Når tallene anvendes geometrisk, skaber det en logaritmisk spiral. Hvis du ikke allerede har tabt tråden, kan vi faktisk vise dig denne spiral – fordi den ses tydeligt på kølerhjelmen på vores Beoplay A9 højttaler.

"Spiralen er livets formel"

Øivind Alexander Slaatto

Designeren bag Beoplay A9

Øivind Alexander Slaatto, designeren af Beoplay A9, beskriver tankegangen bag brugen af det komplicerede mønster: "Alt det, der vokser, vokser i spiraler." "Da vi designede Beoplay A9, vidste vi, at der skulle være huller til skruer på forsiden for at holde komponenterne sammen," siger Øivind og fortsætter, "og på grund af det udskiftelige cover ville jeg gerne skabe et produkt, der kunne tåle at blive set efter i sømmene."

"Mønsteret skaber et ensartet udtryk – så du kun behøver at forholde dig til én ting. Vi har fjernet kompleksiteten." Øivind fremhæver detaljerne ved skruernes placering, og hvor vigtige de er for mønsteret. Det er ikke omvendt. Man kan kalde det form og funktion i skøn forening. "Jeg ville også gerne introducere lidt af naturen og bevæge mig væk fra tidligere tiders mere stringente design."

"Designet er en kombination af matematik og mønsterbrud," siger Øivind med overbevisning i stemmen. "Hvis man kun følger de matematiske regler, risikerer man ingenting, og man viser ikke menneskelighed."

"En kunstner viser for alvor sin personlighed, når mønstrene og reglerne brydes!"

Kvinde læser et magasin med en Beosound 2 stående på et bord ved siden af hende

Læs mere om Bang & Olufsen, lyt til vores podcasts, og bliv inspireret af vores stolte traditioner inden for lyd, design og håndværk