Beogram 4000c
En klassiker. Genskabt.
Grammofon eller pladespiller, begge ord for den samme ting: Et produkt, der bliver ved med at inspirere efter årtier.
En unik radio, en kraftfuld højttaler og en grammofon med en elektrisk pickup, alt sammen i ét system. Den første pladespiller blev designet i 1929 til mennesker, der tog det nye medie til sig for at lytte og danse til optaget musik i deres eget hjem. Og den blev så ikonisk, at den endte med at erstatte pejsen som stuens midtpunkt.
For første gang kunne musik og stemme optages for at blive afspillet derhjemme igen og igen. Flere grammofondesign blev lanceret årene efter, integreret i B&O's lydsystemer. De teknologiske fremskridt betød, at en plade kunne indeholde tre til fire minutters musik på hver side, hvilket satte standarden for musikindustrien.
Senere kom LP'en, der kunne indeholde mere musik i bedre kvalitet med flere numre på hver side. Bang & Olufsens ingeniører fremviste derefter nye produkter, der var blevet udviklet: Først en stereo-pickup til de to signaler på pladen. Og senere kom remtrækket. Dette gjorde det muligt at fremstille mere sofistikerede pladespillere med en lavere vægt.
Alle disse opfindelser blev forenet i lanceringen af Beogram 1000 i 1950'erne, designet af Ib Fabianses. Beogram 1000 er stadig en af vores mest populære og bedst sælgende pladespillere.
Vores tidløse rejse startede for lang tid siden – den var allerede en del af Beogram 4000’s DNA. I 1972 designede Jacob Jensen denne ikoniske pladespiller med overflader af aluminium og træ. Tidløse og holdbare materialer var et af hovedaspekterne ved denne pladespillers succes, og den blev et af de industrielle designs, der har vundet flest priser i verden.
I forbindelse med fejringen af Bang & Olufsens 95 års fødselsdag den 17. november 2020 lancerede vi en serie i begrænset udgave, kendt som Beogram 4000c Recreated Classic Edition. Denne specialudgave er en hyldest til den oprindelige models uovertrufne holdbarhed, brugercentrerede design og høje ydeevne.
Vi lykkedes med at puste nyt liv i et 50 år gammelt produkt og omdannede den til en ny og levende pladespiller, egnet til brug i nutiden. Dette har vakt en ny interesse for at istandsætte og reparere klassiske produkter, særligt blandt vores kunder.
Fra skabelsen af Beolink-systemet i 1980'erne, et innovativt koncept, der fokuserede på at sammenkoble eller kombinere klassiske og nye produkter i ét lydsystem, er der opstået en interesse for at opdatere og reparere højtelskede Bang & Olufsen-produkter, fremfor at smide dem væk.
I dag er mange entusiaster på jagt efter produkter fra 60'erne, 70'erne og senere, der stadig findes i nogle hjem. Selv Bang & Olufsen-butikker sælger istandsatte produkter, der før har været elsket, med garanti ved siden af deres sædvanlige forretningsområde og reparerer gamle pladespillere og andre favoritter. Komponenter, produktdesign og materialer af høj kvalitet, som altid har været vores kendetegn, kan holde til tidens tand. Du kan kontakte vores butikker for at lære mere om deres produktsortiment.
Det er i vores DNA at passe på miljøet. Vi bruger aluminium og andre materialer, som kan genanvendes, til at hjælpe med at mindske vores produkters påvirkning af miljøet.
Dette har været karakteristisk i vores tilgang til udvikling af nye produkter hos Bang & Olufsen med Cradle to Cradle-certificeringen som det seneste initiativ. Det er en forpligtelse til et mere bæredygtigt design, hvor vi undersøger, hvordan vi kan undgå spild ved at introducere en tilgang med udskiftning, tilpasning og opgradering af elektroniske produkter.
Tilmeld dig House of Bang & Olufsen
Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.