Bang & Olufsen Tom indkøbsvogn : Cart is empty

Ikoner

David Lewis

Hvordan endte en brite i Danmark med at få ansvaret for designet i en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder? Læs hans historie herunder, og find ud af, hvordan David Lewis byggede på Bang & Olufsens designarv.

David Lewis med en Bang & Olufsen cd-afspiller
  • Beomaster betjeningsmodul lanceret i 1977
  • Det bærbare lydsystem Beoplay A8

Musik og poesi

”Form er intet andet end en forlængelse af indhold,” sagde David Lewis til Beolink Magazine i 2003. ”Hvem siger, at højttalere skal være gemt væk i et hjørne, hvis de lyder bedre, jo tættere de er på dig?” Det er meget sigende, at disse ord fra Bang & Olufsens chefdesigner kommer meget tæt på den amerikanske forfatter og poet Charles Olsons beskrivelse af forholdet mellem musik og poesi i hans manifest Projective Verse: Musik og poesi er, trods alt, begge vibrerende luft.

Beosystem 4500

Fra London til Danmark

Lewis blev født i Storbritannien i 1939 og dimitterede fra Londons Central School of Art i 1960. Et år senere flyttede han til Danmark og begyndte at arbejde for Bang & Olufsen under de legendariske designere, Jacob Jensen og Henning Moldenhawer. Hans allerførste produkt var fjernsynet Beovision 400. Hans andet tidlige arbejde omfattede Beolab 5000-systemet – hvor han hjalp Jensen med det klassiske træ- og aluminiumsdesign, der vandt dem iF Design-prisen i 1967. Andre ikoner fra Lewis er bl.a. Beosound 9000 cd-afspilleren og Beolab 5000.

David Lewis Designers

David Lewis grundlagde sin egen designvirksomhed, David Lewis Designers, i 1982, og den satte et stort præg på Bang & Olufsens design i resten af det årti – især da Bang & Olufsen forstærkede sin indsats på det boomende TV-marked.

Beomedia 1

Nye horisonter

Blandt de mange innovationer var MX-serien, de første fjernsyn designet af Bang & Olufsen. Som altid havde David Lewis en unik tilgang. ”Som han ser det,” skrev Torsten Valeur, som var Lewis’ højre hånd på det tidspunkt, ”så er et slukket TV en krydsning mellem et akvarium og et øje, der kigger ind til folk i deres stuer. Når fjernsynet er slukket, bliver designet ekstra vigtigt. Hvis man kan designe og skabe et fjernsyn, som også har et ’liv’, når det er slukket, er det nok det tætteste, man i dag kan komme på at give forbrugerne et godt alternativ til det tomme akvarium.”

Beocenter 4000, designet af David Lewis

En videreudvikling af elementær form

Detail image of the recreated classic edition the Beosystem 9000c CD player in the limited colour Cosmic Black

En genskabt klassiker

Beosystem 9000c er vores seneste genskabte klassiker. Opgraderet. Opdateret. Men stadig med al sin oprindelige kraft og elegance.

Vi har genkonstrueret den oprindelige Beosound 9000 fra bunden. Guidet af designlegenden David Lewis’ originale vision om stolt at fremvise din musik, i stedet for at gemme den væk i en sort kasse.

Design, der holder

Lewis var af den faste overbevisning, at alle produkter skal have et langt liv, både i forhold til attraktivitet og holdbarhed. Han troede på den langsomme evolution, på kun at udvikle nye produkter, når kunden virkelig havde brug for dem, i stedet for konstant at revidere eksisterende produkter og relancere dem under stor virak. ”Presset er for stort i dag, ikke kun for designere. På en måde er det lidt skuffende. Der kan være en masse cool ting – finurlige indfald, gode idéer – som går tabt i designprocessen, fordi det hele skal gå så hurtigt,” sagde han engang i et interview med Wall Street Journal. ”Vi kunne ikke finde på at lave noget, der ikke holder. Det er en del af vores kultur.”

Vi kunne ikke finde på at lave noget, der ikke holder. Det er en del af vores kultur.

David Lewis

Designer

Designet af David Lewis

Det afspejler sig også i den måde, de Bang & Olufsen designere, som Lewis stod i spidsen for, arbejdede med design. I stedet for at lukke sig inde i et laboratorium med computere og alskens tekniske udstyr mødtes hans team på seks medarbejdere kun et par dage om måneden, inden de spredtes for alle vinde for hver især at arbejde videre på idéerne. Han fik ofte sin inspiration ved at tænke intensivt over de problemer, der kunne være forbundet med et objekt, og ved at besøge kunstgallerier, museer og danske antikvitetshandlere med speciale i møbler og arkitektonisk design fra midten af 1900-tallet.

Beosound 4000 cd-afspilleren

Dengang ignorerede de nærmest digitalt design – Lewis sagde engang om computere, at de var ”for hæmmende, for komplicerede at arbejde med.” Han foretrak at lade problemerne løse sig selv, når han sad med karton, papir og plast og lavede sine modeller. Han havde, som han selv formulerede det, en mere skulpturel tilgang til design.

Hold fast

Lewis var altid klar til at holde fast på sine holdninger for at sikre, at der aldrig blev gået på kompromis med æstetikken i Bang & Olufsens produkter. Men det var aldrig for at fremhæve sine egne fortræffeligheder. I 2003 bad den daværende administrerende direktør for Bang & Olufsen, Torben Ballegaard Sørensen, ham om at gøre Beovision MX 8000 TV’et et par centimeter dybere. Det ville designeren ikke gå med til – og det accepterede den administrerende direktør. ”Hvis jeg havde insisteret og egenrådigt besluttet, at sådan skulle det være, så ville vi have givet køb på den designintegritet, som giver os en fordel i forhold til vores konkurrenter,” fortalte Sørensen til Fast Company Magazine i 2003. Denne stædighed havde også andre fordele, da den ofte resulterede i radikale materialemæssige og teknologiske innovationer – f.eks. brugen af diamanter til udskæring af aluminium.

  • Telefon designet af David Lewis
  • Portræt af David Lewis
  • Beoplay A8 i hvid

Tilbage til originalen

Som det var tilfældet for hans mentor Jacob Jensen, er flere af Lewis’ produkter blevet en del af den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. De udvalgte designs var videbåndoptageren Beovox 5000, subwooferen Beovox Cona og de aktive højttalere Beolab 6000.

I interviewet fra 2003 talte Lewis om kernen i den filosofi, der førte til så langt og succesfuldt et samarbejde med Bang & Olufsen. ”Jeg tror på, at jo enklere man laver ting, desto mere interessante bliver de,” sagde han. ”Vi rydder op i det teknologiske rod og forenkler det. Lad os finde tilbage til de originale idéer. Lad os gøre det på Bang & Olufsens måde.”

David Lewis: 1939-2011

Relaterede historier

Relaterede historier

Stay In Touch

Tilmeld dig House of Bang & Olufsen

Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.