Bang & Olufsen | Riva
Perfektion i hver bølge
Dansk design og lyd siden 1925. Italiensk maritim prestige siden 1842. Dette er Bang & Olufsen x Riva.
Vi er gået sammen om at skabe et ultimativt fartøj for lyd. Vores dedikation ses i detaljerne. I hvert hjørne, på hver kant, klampe og lamel. I sammenvævningen af mahogni, ahorn og aluminium. Vores signaturmaterialer. Vores karakteristiske design. Afspejlet i hvert eneste polerede beslag og hver lakerede overflade.
Beosound A5 Riva
Struer møder Sarnico i vores specialudgave af Beosound A5. I en blå farve, som matcher havets blå og omhyggeligt pakket ind i mahogni og ahorn. Hver træstrå er vævet af de mesterlige håndværkere hos Riva. Hvert stykke aluminium er formet og raffineret af B&O’s metalarbejdere. Født på Lago D’Iseo. Færdiggjort i Struer.
Beosound 2 Riva
Dobbelt anodiseret navy giver dybde til vores Beosound 2. Riva har tilført deres signaturblå farve med en kant i akvamarin på det svævende kontrolhjul, deres lasergraverede logo på aluminiummet. Kraftfuld. Suveræn lyd fra køl til mastetop. Nyd La Dolce Vita med kurs mod horisonten.
Det er detaljerne, som gør øjeblikke tidløse. På vandet eller i musikken. Vi skaber en rejse gennem lyd og over vand – skabt af to højttalere designet til at følge dig, lige meget hvor vinden blæser dig hen.
Mere om Riva...
Riva blev grundlagt i 1842 som skibsværft og byggede skibe og lystbåde typiske for området ved Lago D’Iseo. Firmaet blev del af Ferretti-gruppen i 2000. De bygger yachter og superyachter. Deres mest berømte design, Aquarama, er blevet legendarisk inden for den maritime verden. Det velklingende navn stammer delvist fra et bredfilmformat, “cinerama”, som var populært i starten af 1960’erne og har inspireret til det fejende, runde vindspejl. Bådenes fart, skønhed og fine håndværk gjorde, at de blev kaldt bådenes “Ferrari”.
“Riva og Bang & Olufsen deler samme passion for performance, design og førsteklasses håndværk. Sammen kaster vi lys over det bedste kunsthåndværk ved at skabe to fremragende produkter.”
Kristian Teär
CEO, Bang & Olufsen
Relaterede historier
Tilmeld dig House of Bang & Olufsen
Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.

