Beoplay H100
Ultimative over-ear hovedtelefoner
- Sunset Apricot
- Infinite Black
- Hourglass Sand
16.990 SEK
Hjemmearbejde er blevet en forventning i hverdagen, hvor det før skete lejlighedsvist. Omfavn potentialet for fleksibilitet og mindsk udfordringerne ved at skabe et hjemmekontor, der støtter og hjælper dig.
Vores hjemmeliv er nu blevet så digitaliseret, at det kan være fristende at holde arbejdspladsen flydende. Det har sine positive sider, især hvis du godt kan lide skiftende omgivelser, men i en lang periode med hjemmearbejde taler meget for at skabe en permanent arbejdsstation.
Et særligt arbejdsområde sender også et vigtigt signal til din familie, så de ved, hvornår du har fri, og hvornår du er på arbejde. Det er fint, hvis du har et separat rum, der kan laves om til hjemmekontor, men ellers kan du finde en måde at markere dit arbejdsområde på.
Hvis du er nødt til at arbejde i stuen eller ved køkkenbordet, kan du skabe en arbejdsstation, der nemt kan fjernes og sættes op igen. Selv enkle visuelle signaler som et farvet skrivebordsunderlag under din bærbare computer, en foldeskærm eller en rullereol på hjul til dine papirer eller dit udstyr kan skabe den vigtige adskillelse mellem arbejdstid og fritid.
Eksperimenter lidt og invester i nogle smarte valg for at øge komforten på din hjemmearbejdsplads.
Prøv et hæve-/sænkeskrivebord, så du også kan arbejde stående: Med færre ture til personalekøkkenet eller mødelokalet er det rart at kunne strække benene indimellem.
Invester i en god stol: Du kommer til at sidde mange timer foran din computer, og det er afgørende, at du har god støtte til ryggen.
Indret arbejdspladsen hyggeligt: Skab en rar atmosfære, og marker arbejdsområdet ved at tilføje et flot kunsttryk eller en grøn plante. På den måde kan du også give dine øjne en pause fra skærmen.
Brug dine højttalere: Hvis du gerne vil have bevægelsesfrihed uden hovedtelefoner, kan du parre din bærbare højttaler med telefonen, så du nemt kan besvare opkald og deltage i møder.
Det kan være vanskeligt for børn at forstå forskellen mellem arbejde og fritid, især når de normale rutiner er sat på pause.
Hvis børnene er gamle nok, kan du prøve at udarbejde et skema, der hjælper dem med at forstå, hvornår I kan lave noget sammen, og hvornår du er nødt til at koncentrere dig om arbejdet.
Brug bærbare højttalere med stemmestyringsfunktion til at indstille alarmer eller påmindelser, som fortæller dine børn, hvornår du kan holde pause fra arbejdet og være sammen med familien. Det kan f.eks. være deres yndlingssang.
Når dine unger leger, og du vil have arbejdsro, kan du prøve at bruge hovedtelefoner med støjreduktion, der kan hjælpe med at udelukke distraherende lyde. Og hvis du lytter til musik, mens du arbejder, men samtidig skal høre efter børnene, er Transparency Mode en god løsning.
Du opnår de bedste arbejdsresultater i et miljø, der understøtter kreative processer. Skab et rum, der hjælper dig med at fokusere og komme i flow, ved at være opmærksom på, hvordan indretningen kan påvirke dit humør.
God belysning kan gøre en verden til forskel. Hvis der ikke er masser af dagslys i dit arbejdsområde, kan du overveje at anskaffe en lampe, der efterligner naturligt dagslys, så du kan nyde godt af de livgivende stråler.
Stearinlys eller æteriske olier kan også være et godt virkemiddel, der ikke kun er med til at modvirke stress, men også kan forberede dit sind og din krop på, at du skifter til "arbejdstilstand", hvis du ikke kan gå ind i et andet fysisk rum.
Prøv at minimere antallet af ledninger og finde enkle måder at oplade dine forskellige enheder på. Hvis du bliver irriteret over, at et batteri løber tør for strøm, eller kablerne filtres sammen, kan det ødelægge dit flow. Intelligente stikdåser og trådløse opladerplader kan hjælpe med at holde din arbejdsplads ryddelig.
Giv din hjemmearbejdsstation et løft med højttalere, der byder på meget mere end baggrundsmusik. Par Bluetooth-kompatible højttalere med din mobile enheder eller bærbare computer for at få klar lyd under møder, eller vælg modeller med integreret stemmestyring for at have hænderne fri.
Selvom du har indrettet arbejdsplads i stuen, kan du forbedre koncentrationsniveauet med en række forskellige hovedtelefoner, der er så komfortable, at du kan have dem på i lang tid ad gangen. Overvej nyttige funktioner, f.eks. kraftfuld aktiv støjreduktion, der kan neutralisere baggrundsstøj, og intuitiv touch-betjening, der gør det nemt at besvare opkald og regulere lydstyrken.
Det bedste af det hele er, at når arbejdsdagen er slut, kan du fortsætte med at bruge dine højttalere og hovedtelefoner, når du skal slappe af, lege med ungerne og hygge dig.
Tilmeld dig House of Bang & Olufsen
Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.