Bang & Olufsen Tom indkøbsvogn : Cart is empty

Da stereoanlægget blev født

Historien om Beolab

Oprindeligt blev udtrykket Beolab brugt om forstærkere. I 60'erne og 70'erne var en forstærker en separat enhed og en meget avanceret del af opsætningen med radio og tilsluttede højttalere. Intens konkurrence fra især japanske producenter krævede, at vi sendte et stærkt signal om, at Bang & Olufsen ikke blot var design, men i høj grad også teknologi og innovation. I stereoanlæggets tidlige dage satte Bang & Olufsens ingeniører sig for at udvikle verdens mest perfekte stereosystem – Beolab 5000 serien i 1967. I oplægget stod der: Skab et europæisk stereoformat, der kommunikerer power, præcision og identitet. Det gjorde vi, og det fik navnet Beolab (hvor "Beo" står for Bang & Olufsen, og "lab" for laboratorium). Designeren Jacob Jensen var også stærkt inspireret af det, der foregik i laboratoriet. Han brugte regnestokken, der var et almindeligt laboratorieværktøj på det tidspunkt, som inspiration til designet af Beolab 5000.

  • Beolab 18 Light Oak
  • Beolab 50

Søjlehøjttalere

I dag kan det være svært at forstå, hvor radikal Beolab Penta højttaleren var i 1986. På det tidspunkt var en højttaler i hjemmet typisk en stor firkantet kasse, som for det meste var lavet af træ. Det gjaldt også for højttalere fra Bang & Olufsen.

Men ingeniører hos Bang & Olufsen, som deltog i det store forskningsprojekt "Archimedes", fandt ud af, at det firkantede design gav uønskede refleksioner fra loft og gulv, der påvirkede lyden på en negativ måde. De begyndte at arbejde på et princip, der gik ud på at rette især diskant og mellemtone mod lytteren for at undgå refleksioner.

Det førte til den markante søjlehøjttaler Beolab Penta, hvis femkantede design reducerede stående bølger og vibrationer i kabinettet ved at rette lyden direkte mod lytteren via placeringen af højttalerenhederne.

Image of Beolab Penta

Den første Beolab højttaler

Med den første semi-aktive højttaler, Beolab Penta, blev forstærkerdelen for første gang fjernet fra tuneren og placeret inde i selve højttaleren. Beolab Penta blev senere efterfulgt af andre aktive højttalere, hvor hver højttalerenhed havde sin egen forstærker.   Det var nu ikke længere nødvendigt at bruge en ekstern forstærker. Udtrykket Beolab blev brugt til alle aktive højttalere, hvilket gør det nemt at skelne dem fra passive højttalere (Beovox).

Kortere afstand fra forstærker til højttalerenheder

I forsøget på at lave en ægte højtydende højttaler ønskede ingeniørerne også at reducere afstanden fra forstærkeren til højttalerenhederne.

Dengang var en forstærker en separat enhed med kabler fra højttalerne, som typisk blev placeret ved siden af radioen. Ved at placere forstærkeren tæt på højttalerenhederne blev kvalitetstabet fra de lange kabler reduceret. I Beolab Penta var forstærkeren placeret nederst i hver søjle.

Den blev en del af højttaleren, som havde et lille fodaftryk og en reflekterende overflade. Udover at rette lyden mod lytteren havde søjledesignet en anden fordel. Den fyldte ikke særlig meget i stuen. Idéen var, at ved at designe højttaleren med en reflekterende overflade i rustfrit stål tog den farve fra omgivelserne og blev en del af indretningen. Designerne Lone og Gideon Lindinger-Löwy var hjernerne bag dette innovative design, som fjernede højttaleren fra væggen og lod den komme ind i rummet for første gang. Beolab Penta var slank som en Giacometti-skulptur og baseret på et akustisk line source-princip uden den rungende bas, der plagede de fleste andre store højttalere på grund af refleksionerne fra gulvet.

Dyrt, men pengene værd På det tidspunkt troede mange Bang & Olufsen forhandlere, at Beolab Penta umuligt kunne blive en succes, da prisen var meget høj, og designet var usædvanligt dristigt. Tiden har naturligvis vist, at de alle tog fejl, og selv i dag omtaler mange entusiaster over hele verden Beolab Penta som et stort gennembrud.

Søjledesignet blev det nye hit Søjledesignet er siden blevet et signaturdesign for mange populære Bang & Olufsen højttalere såsom Beolab 8000, Beolab 6000, Beolab 8002 og 6002, Beolab 1 og Beolab 18 og er i dag det nok det mest kopierede højttalerdesign nogensinde.

Image of Beolab 8000

Beolab 8000 – så let som en ballerina, der står på tåspidsen

Beolab 8000 var den første fuldt aktive søjlehøjttaler og blev introduceret i 1992. Det var den næste i en række af kompakte, slanke lydsøjler til at placere på gulvet. Beolab 8000 blev designet af David Lewis, som blev inspireret af en orgelpibe, han fandt på et loppemarked. Formen symboliserede musik og havde med sit lette og tidløse design potentialet til at få et langt liv i hjemmet.

Forudsætningen for at kunne forfølge dette design var udviklingen af nye teknologier til de fuldt aktive søjlehøjttalere. Beolab 8000 blev reinkarneret i Beolab 18 i 2016 – et forførende lydikon med en akustisk linse og elegante trælameller på fronten baseret på en nyudviklet digital lydprocessor. Beolab 18 havde et indbygget trådløst modul, så den kunne oprette forbindelse til enhver WiSA-kompatibel sender helt uden højttalerkabler. Kombinationen af Beolab 18 og Beosound Core peger mod fremtiden ved at give adgang til alle streamingkilder – hvad enten de er baseret på wi-fi eller Bluetooth – i et ikonisk design, der aldrig mister sin relevans.

Diskret udtryk, men markant indvirkning Det var essensen af Beolab 6000. Den opstod som resultatet af en opfindelse på Dolby Laboratories i USA. Efter en studietur til USA, hvor Bang & Olufsens designteam besøgte Dolby Laboratories, Boston Medialab, Epcot-centret, Hollywood og Lucasfilm, stod det klart, at lyd- og hjemmebiografløsninger med flere kanaler til hjemmet ville blive den næste store ting. Det ville dog kræve, at der skulle være helt op til fem højttalere i stuen – og det var et problem, man blev nødt til at finde en løsning på. 

Image of Beolab 6000

Beolab 6000

Designeren David Lewis udviklede Beolab 6000 ud fra en idé om en højttaler, der signalerede tynde, usynlige linjer i luften – linjer, der kunne gentages mange gange. Så diskrete, at man næppe ville bemærke dem. Det var en vanskelig opgave, fordi enhver form for unikhed nemt bliver irriterende at se på efter et stykke tid.

Brugen af aluminium til højttalerkabinetter Resultatet blev et tyndt, højglanspoleret aluminiumsrør med sort stof, der kunne reflektere omgivelserne og på den måde næsten forsvinde i indretningen. Brugen af aluminium til højttalerkabinetter er siden blevet anvendt i mange andre løsninger. Aluminium har den fordel, at det robuste, tynde og stive materiale kan formes efter behov og blive en del af indretningen, og aluminium er siden da blevet det foretrukne materiale for både designere og lydingeniører.

Kompakte højttalere

En konstant konflikt mellem ydeevne og design blev løst på mange forskellige måder. Med Beolab 4000 forsøgte Bang & Olufsen at lave en højttaler til bogreolen, der kunne placeres næsten hvor som helst.  De indbyggede forstærkere afgav dog for meget varme til, at den kunne godkendes. Designeren David Lewis løste problemet ved at integrere køleprofilen i designet ved hjælp af en geometrisk form, der med sine store buede overflader kan lede varmen væk fra højttaleren.

Fleksible placeringsmuligheder Beolab 4000 havde mange andre unikke fordele, da det buede design muliggjorde et væld af placeringsmuligheder – i reolsystemer, på gulvstande, i loftet eller i hjørner. Derudover blev Beolab 4000 lanceret i en lang række dristige farver. Denne fleksibilitet har givet Beolab 4000 designet en ekstremt lang levetid. Det blev bragt med videre i Beolab 17 højttaleren med den konceptuelle idé om en moderne højttaler i kompakt design med mange placeringsmuligheder.

Beolab 3 – ekstremt kompakt design Beolab 3 er resultatet af fremragende timing, da det er en perfekt syntese af tilgængelige teknologier og en designers ambition om at få små ting til at virke store. Bassen fylder en del, så det har altid været en vanskelig opgave at få tilstrækkelig basgengivelse fra små højttalere, der kan placeres hvor som helst.

Image of Beolab 3

Beolab 3

Beolab 3 var centreret om to hovedelementer: Den meget kompakte højttaler kombinerede formen af en kugle og en terning med en akustisk linse på toppen.

Højttalerkonstruktionen er unik, da det er en kombination af aktive og passive højttalerenheder, og det har været en afgørende faktor for at opnå det kompakte design. Den visuelle identitet var inspireret af den meget vellykkede og kompakte subwoofer Beolab 2, der blev lanceret et par år tidligere og fremviste højttalerenhederne på en ny og meget markant måde.

Beolab 3 var udstyret med Acoustic Lens Technology, specialdesignede ICEpower forstærkere og højttalerenheder og kunne tilpasse basgengivelsen til omgivelserne ved hjælp af en manuel positionskontakt – alle teknologier, der kom fra forskning i de banebrydende akustiske teknologier, som blev udviklet til Beolab 5.

Design indefra og ud Designeren gjorde en dyd ud af de mange teknologiske innovationer. I stedet for at gemme højttalerenhederne af vejen i et kabinet lod han dem være synlige og opnåede dermed et kraftfuldt og potent look, der var et perfekt match med den imponerende lydkvalitet.

Med sit kompakte design, en række standermuligheder og placering på gulvet, i loftet, på væggen eller på en bordplade, blev Beolab 3 den perfekte løsning i en surround sound-opstilling – enten i alle positioner eller som en både diskret og vellydende baghøjttaler. En cool og kompakt højttaler, der leverer en imponerende lydkvalitet med kraft, præcision og dybde.

Digitale højttalere

Ambitionerne for Bang & Olufsens første digitale højttaler var store. En intelligent højttaler med en ren og gennemsigtig lyd, som ikke var betinget af placeringen, rummets indretning eller lyttepositionen. Introduktionen af sofistikeret computerteknologi og avancerede algoritmer gav langt større kontrol over lyden.

  • Image of Beolab 5
  • Image of Beolab 5

Performance og skønhed forvandlet til en 'dalek' Det var en højttaler, hvor teknologien kom først, og hvor designeren David Lewis blev inviteret til en lyttetest. Hans oplevelse blev beskrevet sådan her:

"Den var lavet af byggeblokke og klumper af træ og ler og havde et temmelig mærkeligt og usammenhængende udseende. Formen var også umulig at beskrive. Men under lyttetesten blev jeg slået af, hvor diskret lydgengivelsen var. Min ambition var at udvikle et design, der understøttede teknologien, og udfordringen var at tilføre en kraftig og muskuløs bas til sådan en blid lyd. Kegleformen opstod ved at placere basenheden i bunden af højttaleren og vende den nedad. De akustiske linser i den øverste halvdel af højttaleren ser ud til at svæve og giver en visuel lethed på trods af de 61 kg, højttaleren vejer".

Uden David Lewis' kreative input og den frihed, som den kompakte teknologi gav ingeniørerne, ville højttaleren have været på størrelse med et skab.

Flere af anmelderne mente, at Beolab 5 i sit design mindede om en 'dalek' fra den britiske science fiction-serie Dr. Who.

Beolab 5 var pakket til randen med en række teknologiske innovationer fra lydingeniørernes mangeårige forskning. I begyndelsen af 1980'erne deltog Bang & Olufsen i forskningsprojektet Archimedes, hvor det blev konstateret, at rummets layout og placeringen af højttalere i høj grad påvirker lytteoplevelsen. Det blev påvist, at refleksioner fra gulv og loft var en stor kilde til uønskede forstyrrelser. Det var vigtigt at finde en løsning på disse problemer for at kunne præsentere lytteren for en ren og naturlig lyd.

En ny tilgang til sweet spot – til folk med venner Beolab 5 var det første produkt med Acoustic Lens Technology (ALT) – et unikt design af diskant- og mellemtoneenheder, der giver en 180-graders bred spredning af lyden fra de højeste frekvenser og reducerer forstyrrende refleksioner fra gulv og loft betydeligt. Teknologien gjorde det muligt at få en stor oplevelse fra flere steder foran højttaleren. Som tonmeisteren udtrykte det: "Dette er en højttaler for folk med venner. De fleste high-end-højttalere spiller for et enkelt sweet spot og er for folk uden venner".

Identifikation af rummet – opfindelsen af ABC I de højfrekvente områder var vores Acoustic Lens Technology en stor succes, men i gengivelsen af de lave basfrekvenser var udgangspunktet et lidt andet. Lavfrekvente lydbølger er multidirektionelle, så man ikke rigtig kan definere, hvor de kommer fra. Rummets akustik og placeringen af højttalerne er afgørende for basgengivelsen. For at optimere basgengivelsen var vi nødt til at kunne styre disse elementer i ethvert rum i enhver position. For at gøre dette opfandt Bang & Olufsen Adaptive Bass Control (ABC). Det er en teknologi, der gør det muligt for højttaleren at analysere de akustiske egenskaber i det rum, hvor den er placeret, og bestemme sin egen position i dette miljø.

Højttaleren ved med andre ord, hvor den befinder sig i rummet Baseret på disse oplysninger kalibrerer Beolab 5 sig selv digitalt for at sikre den optimale basgengivelse for denne specifikke placering. En bevægelig mikrofon under den nedadrettede basenhed på 15" udsendte en tone og målte det signal, der kom tilbage. På denne måde kunne man placere højttaleren det sted i rummet, hvor det passede bedst, og så lade ABC justere gengivelsen til denne placering. Kalibreringsprocessen blev aktiveret ved at trykke på en "usynlig" knap øverst på højttaleren. Med fire ICEpower forstærkere, der kunne producere 2.500 watt pr. højttaler, var rummets størrelse ikke længere et problem – og derfor fandt lanceringen da også sted i en koncertsal.

Stay In Touch

Tilmeld dig House of Bang & Olufsen

Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.