Ansvarlighed
Privatliv
Vi bekymrer os om dit privatliv
For Bang & Olufsen er beskyttelsen af personlige data essentiel for den måde, vi opbygger og opretholder vores kunders, medarbejderes og partneres tillid. Vi håndterer dine data med omhu, transparens og ansvarlighed, fordi din tillid til os er kernen i alt, hvad vi gør.
Privatliv
For Bang & Olufsen er privatliv et kerneelement i forhold til tillid. Vi integrerer databeskyttelsesprincipper i vores produktudvikling, digitale services og forretningsaktiviteter. Alle kundevendte aktiviteter gennemgås af et særligt Privacy Team for at sikre, at alle globale love overholdes, herunder EU’s forordning om databeskyttelse (GDPR). Vi kommunikerer klart om privatliv, giver brugerne kontrol over deres personlige data og sikrer, at forespørgsler om adgang til eller sletning af data håndteres inden for de tidsfrister, som er fastsat i loven. Vores tilgang er proaktiv, og vores databeskyttelseskonsekvensanalyse og dataminimeringspraksisser er integreret i vores digitale governance.
Læs mere i vores Privacy Policy som en del af vores Business Conduct and Ethics Policy.
Dataetik
Vores politik for dataetik er grundlaget for vores arbejde med data og de principper, vi følger – f.eks. at vi arbejder for at undgå algoritimisk bias , og at vi ikke sælger data til tredjeparter.
Ud over vores politik tænker vi de 10 centrale værdier og principper, som Etisk Råd anbefaler, ind i alle vores projekter. De 10 centrale værdier og principper er: velfærd, værdighed, privatliv, lighed, selvbestemmelse, frihed, retssikkerhed, gennemsigtighed, sikkerhed og ansvarlighed.
Læs mere i vores politik om dataetik som en del af vores Business Conduct and Ethics Policy.
Kunstig intelligens og digital governance
Ved at integrere AI i vores produkter og services forpligter vi os til at sikre, at AI bruges ansvarligt og transparent. Vores brug af AI er underlagt principper om indbygget databeskyttelse (Privacy by Design), “explainability” og menneskelig kontrol. AI-systemer risikovurderes og udvikles i overensstemmelse med vores bredere strategi for digital ansvarlighed. Vi undersøger også brugen af AI på måder, som forbedrer brugeroplevelsen, samtidig med at den beskytter mod utilsigtede konsekvenser, så innovation altid går hånd i hånd med ansvarlighed.
Kontakt
Nicolai Ellehuus Global Director of Corporate Responsibility sustainability@bang-olufsen.dk