Hvis folk er forskellige, hvorfor bor vi alle så ens?

Det første store projekt, Bjarke Ingels stod bag, var de prisbelønnede VM-huse i 2005. Det er to boligblokke formet som bogstaverne V og M, som ligger i et nyt område uden for København, og som han tegnede i samarbejde med sin tidligere partner Julien de Smedt for deres daværende fælles tegnestue PLOT. Projektet er symbolsk, fordi det er bygget op omkring en moderne fleksibel livsstil.

”Ved VM-husene lød opgaven på at gøre dem så billige som muligt, da ingen på det tidspunkt havde nogen anelse om, hvordan området ville udvikle sig på det tidspunkt. Vi arbejdede bevidst på at give lejlighederne så rene udtryk som muligt. Vi sørgede for, at der var højt til loftet og masser af dagslys i lejlighederne,” siger Bjarke Ingels, mens han viser os rundt i sit nyistandsatte hjem.

”Set i bakspejlet var den opskrift, vi brugte ved VM-husene, den samme som den, jeg lige har brugt i min egen lejlighed. Jeg har fjernet flere vægge for at åbne op for det naturlige lys – og har på den måde også åbnet selve rummet op.” Han betror mig, at renoveringsprocessen ikke gik helt som planlagt, da vejen fra idé til implementering var fyldt med udfordringer. Problem er et ord, han sjældent bruger, og som han tørt bemærker: ”Jeg er sikkert allerede på vej til en ny bolig, når vi er færdige her.”

”Traditionelt indretter man rummene i en privat bolig, så man har en masse tætforbundne, separate funktioner, men det eneste sted, hvor man egentlig har brug for at lukke døren, er badeværelset. Måske ville folk have godt af lidt mere rummelighed?”

For Bjarke Ingels giver svaret på det spørgsmål sig selv. Og hvis man ser på, hvad de endte med at lave i VM-husene ved at lave boliger, der var ekstremt fleksible indvendigt og udvendigt og forberedt til radikale forandringer, så var det en basal menneskelig erkendelse, der lå bag det hele: det eneste, der er sikkert, er forandringen.

De byggede – med deres egne ord – programmatisk fleksible hjem til deres egen generation. Boliger, der var åbne for den enkeltes behov, men som samtidig tog højde for mange forskellige måder at leve på.

”I stedet for at have alle disse ubrugte kvadratmeter forsøger jeg altid at aktivere hele hjemmet – og hele tiden være bevidst om alle de forskellige anvendelsesmuligheder og funktioner, der skal være inden for hjemmets fire vægge,” siger Bjarke Ingels. ”Jeg ser på hjemmet som ens personlige lærred, et sted, hvor ens personlige ejendele tilføjer det sidste karakteristiske touch. Kunsten på væggene, bøgerne på reolerne og tæpperne på gulvet giver hjemmet liv. De bedste byggeklodser, man får – man kunne kalde dem ’rå kvaliteter’ uden tilknytning til smag og personlighed –, er aktive kvadratmeter og højt til loftet.”

I en tid, hvor der er mere og mere teknologi i hjemmet, som er skjult i alle tænkelige produkter og gemt væk for det blotte øje, er spørgsmålet, hvordan disse fremskridt udnyttes, for teknologien har ofte arbejdet imod os ved at øge kompleksiteten og give os for mange valgmuligheder, når den burde gøre det stik modsatte og gøre livet lettere og måske også mere behageligt for os. ”Det er vigtigt, at den teknologi, du skal bruge i din bolig, er så integreret som muligt. Du kan styre musik, TV, temperatur og lys med din smartphone eller din Bang & Olufsen fjernbetjening – og når teknologi er designet korrekt, kan den faktisk øge vores livskvalitet,” fortæller Bjarke Ingels, mens han vifter den sølvfarvede fjernbetjening rundt i rummet. En præsentation af kommende BIG-bygninger vises på hans BeoVision Avant, mens der lyder musik fra alle hjørner af boligen.

En af Bjarke Ingels’ favoritgenrer inden for litteraturen er science fiction, og han nævner kultforfatteren Philip K. Dick, fordi han har den fedeste definition af genren. ”For at citere Philip K. Dick i en lettere omskrevet version, så er science fiction ikke rumoperaer eller futuristiske historier, men en genre, der næres af en form for innovation eller ny måde at tænke på – det er ofte en ny måde at tænke teknologi ind i vores liv på, men det kan også være rent kulturelt, politisk eller lignende.” ”Selv om det i første omgang kan lyde lidt søgt, er den vigtigste pointe, at man ser på den verden, vi kender, men tilføjer den et element af innovation. Så bliver ens fokus: Hvilket potentiale har innovationen, og hvad er konsekvenserne af den? – og så skaber man en fortælling på baggrund af det.”

”Teknologien er en konstant kilde til innovation og nye vilkår, og som designer kan man udforske de muligheder og konsekvenser, som udviklingen fører med sig. Som arkitekt tegner man ikke den samme bygning to gange, og det skyldes, at alt uvægerligt forandrer sig. Det gælder både måden, folk bor på, og de værktøjer og muligheder, de har til deres rådighed. De forandringer skal vi udnytte, og som hovedregel bruger vi på en eller anden måde teknologi i vores projekter,” fortæller Bjarke Ingels.

Når man taler om teknologi i hjemmet, er den forbundet med en potentiel konflikt. Teknologi giver liv til alt og gør alt og alle tilgængelige. Man er altid koblet op, men hvordan passer det sammen med hjemmets ukrænkelighed? Engang var hjemmet en stille base, og medmindre nogen ringede til dig på din fastnettelefon, kommunikerede du kun med de personer, der var i dit hjem. Nu er du altid koblet op og altid til at komme i kontakt med.

”Tiden er kostbar, og i dag er det svært at få lidt fred og ro. Der er endda wi-fi på flyene.” Man får en følelse af, at han med det samme vender en ulempe til en fordel, da han fortsætter: ”Og det positive er, at man altid kan have sine teknologiske værktøjer inden for rækkevidde, arbejde overalt og eliminere ikke-produktiv tid. I sidste ende giver teknologen dig mere tid og mulighed for at være til stede i de få øjeblikke, hvor det virkelig betyder noget. Så nu kan du klare en masse ting fra bagsædet af en taxi, så du er færdig med arbejdet, når du kommer hjem.”

Og bare fordi du altid er koblet op, betyder det ikke, at du altid er tilgængelig. Som Bjarke Ingels påpeger, er det os, mennesket, der er herre over teknologien, og det er helt op til os, hvordan vi bruger den.

”I gamle dage blev fastnettelefonen ved med at ringe, indtil man tog den. Man kunne ganske vist trække stikket ud, men det var der bare ingen, der gjorde. Man stoppede med at gøre det, man var i gang med, for at tage telefonen og gøre en ende på støjen. Så selvom teknologien var mindre allestedsnærværende, var den langt mere krævende. Nu sætter man bare mobiltelefonen på lydløs, så behøver man ikke at tage den, hvis man ikke har lyst. Og når man vil være i fred, sætter man den bare på flytilstand. Vi kontrollerer selv teknologien, så hvis teknologien kommer til at fylde for meget i dit hjem, er det en adfærdsmæssig ting, der kan ændres.”

Når man taler med Bjarke Ingels, opdager man, at han aldrig rigtig har opfattet sig selv som særligt skandinavisk, men da han flyttede til USA, fandt han ud af, at det, der driver skandinavisk design og måske hele den skandinaviske kultur i bred forstand, er en form for social empati – og en påskønnelse af naturen, enten ud fra et miljømæssigt perspektiv eller på grund af en forkærlighed for naturmaterialer. ”Noget andet, der symboliserer Skandinavien, er ligefremheden. Der er noget meget direkte over vores design. Stilen er ikke et lag, der påføres senere som en ornamentering eller et stykke pynt. Vi forsøger at vise et givet produkts iboende kvaliteter og hele tiden forfine det for at præsentere essensen af det, folk har brug for,” siger Bjarke Ingels.

”Den forfinelse og forståelse for konteksten er også det, Bang & Olufsen står for. Jeg voksede op med produkterne og boede i en verden af ultra-hightech og laminat – eller rettere af træ, glas og aluminium,” siger han og holder en lille pause, mens han tænker tilbage på barndommen.

”At forsøge at forstå folk – det er det, Bang & Olufsen har gjort i årtier. De har altid sat sig selv i deres kunders position i stedet for at fokusere på, hvad der sker omkring dem.” Jeg tror, at man bedst kan formulere det sådan: ”Designet er ikke et mål, men et middel til at nå målet. Det handler om at skabe det bedste liv for de mennesker, man designer til. Hvordan man så kommer frem til det, er op til designprocessen, men målet er det liv, de lever.”

”Det udtryk, der umiddelbart trænger sig mest på, når man taler om designikoner, er faglig kompetence. Denne evne til virkelig at gå op i sit område, er noget af det, der gør en virksomhed som Bang & Olufsen til noget særligt. Hvis man kombinerer den kvalitet med en kompromisløs holdning til form og funktion får produktet en følelse af lethed. Og det kræver virkelig meget at skabe et produkt med en sådan lethed, som folk kan nyde godt af,” siger Bjarke Ingels.

I en tid, hvor produkters livscyklus bliver kortere og kortere, er der så ikke en potentiel interessekonflikt, hvis man stræber efter det modsatte?

”Der er helt klart et dilemma et sted, men det ene udelukker ikke det andet. Jeg tror, at det i sidste ende drejer sig om faglig kompetence. Jeg har altid sagt, at arkitektur, design og teknologi er evolutionær – ikke revolutionær. Forandringer opstår ikke ud af ingenting, og man behøver ikke at starte forfra hver gang. Man bygger oven på det, man allerede har lavet og lært tidligere – og det er det, der gør en bedre og bedre fra gang til gang,” siger Bjarke Ingels.

”Nogle gange kan et produkt have en nærmest revolutionerende effekt eller se virkelig banebrydende ud, når man oplever det første gang på nært hold. Men ofte opdager man senere, at der i virkeligheden snarere er tale om en markant forbedring af noget allerede eksisterende,” siger Bjarke Ingels og konkluderer: ”Jeg kan se det på vores eget område, hvor gennembruddene ofte er justeringer og forbedringer af ting, vi har lavet tidligere. Og hvis noget virker genialt, får man en nagende følelse af, at det må have været gjort før, fordi det er så indlysende.”

Forskellen mellem det geniale og det banale er ekstremt lille. Hvis man sætter mennesket først og konstant gentager sig selv, er man på rette spor, hvis man spørger Bjarke Ingels. Det er vi enige om.