Bang & Olufsen Tom indkøbsvogn : Cart is empty

En onlineliveoptræden med Benjamin Koppel and Friends

Music Matters

Den første af en række onlinekoncerter med Benjamin Koppel, der er en af Danmarks bedste jazzmusikere – præsenteret af Bang & Olufsen.

Music Matters med Benjamin Koppel

Musik rører os. Den inspirerer og motiverer os og får os til at slappe af. Den er der i alle de vigtige øjeblikke i vores liv, når vi mødes for at fejre, mindes og vise hinanden kærlighed. På en måde er det at skabe og høre musik noget af det mest menneskelige, vi gør. Bang & Olufsens Music Matters hylder den livskraft.

Bang & Olufsen præsenterer Music Matters med Benjamin Koppel & Friends, der spiller live på The Audo fredag den 3. april kl. 18. Benjamin Koppel akkompagneres af bassist Jesper Bodilsen og trommeslager Morten Lund, som begge har været en del af den italienske mesterpianist Stefano Bollanis trio. Den første af en række intime onlinekoncerter med et udvalg af kunstnere, der arbejder på tværs af genrer og stilarter, men forenes i musikken.

Benjamin Koppel portrait

Dansk saxofonist og komponist
Benjamin Koppel

Benjamin Koppel er en af sin generations mest prisvindende musikere og er kendt for sin alsidighed og dygtighed. Koppels musikalske baggrund er dybt forankret i hans familie. Han er barnebarn af den berømte klassiske komponist Herman D. Koppel og søn af musiker og komponist Anders Koppel, der havde en stor international karriere sammen med bandet The Savage Rose og er kendt som sin generations største danske beatmusiker. Benjamin dannede sit første band som 15-årig og har udgivet mere end 50 soloalbum. Alsidigheden i hans musikalske samarbejde har gjort ham til en efterspurgt musiker over hele verden, og han har arbejdet sammen med de største jazznavne, herunder Brian Blade, Joe Lovano, Phil Woods, Paul Bley og mange andre.

Stay In Touch

Tilmeld dig House of Bang & Olufsen

Få adgang til nye og begrænsede produkter, eksklusive arrangementer, særtilbud og meget mere før alle andre.