Returnering og tilbagebetaling

Er det gratis at returnere varer?

Ja. Du kan returnere din bestilling til os gratis med UPS.


Hvad er jeres returneringsfrist?

Hvis du har købt et produkt på bang.olufsen.com, kan du returnere det og få pengene tilbage inden for 30 dage efter modtagelsen af din bestilling.


Kan jeg prøve produktet i nogle dage og derefter blot returnere det, hvis jeg ikke vil beholde det?

Ja. Vi vil gerne have, at du er lige så glad for vores produkter, som vi selv er. Du har derfor altid en frist på 30 dage til at returnere varer i ubeskadiget stand.


Hvordan fungerer returneringen?

  1. Onlinereturnering og tilbagebetaling håndteres via vores portal på beoplay.com/onlinereturns
  2. Når der er oprettet et returbilag, modtager du en bekræftelse via e-mail med yderligere vejledning i, hvordan du fuldfører returneringen. Returner produktet (inklusive alle originale dele) og den originale emballage i en forsendelseskasse.
  3. Forsendelse: Du modtager en e-mail med en vedhæftet forudbetalt forsendelseslabel. Udskriv denne label, og klæb den fast på forsendelseskassen. Du kan aflevere pakken på et hvilket som helst UPS-afhentningssted eller kontakte UPS for at aftale afhentning på din hjemmeadresse.


Hvor lang tid går der, før jeg får mine penge tilbage?

Når din vare er modtaget på lageret, går der typisk 1-2 dage, hvis du har brugt Paypal, og op til 10-14 dage, afhængigt af kreditkortselskabet, før returneringen er behandlet, og beløbet er tilbagebetalt. Vi takker for din tålmodighed.


Hvorfor tager tilbagebetalingen så lang tid?

Vores økonomiafdeling tilbagebetaler beløbet dagen efter, at det er blevet bogført. I forbindelse med returneringer krediteres beløbet dagen efter, at returneringen er blevet bogført. For kunder, som betaler med Paypal, krediteres beløbet, så snart det er frigivet fra vores website. Det vil typisk sige samme dag eller dagen efter. Betalinger foretaget med kreditkort tilbagebetales normalt inden for en uge afhængigt af pengeinstituttet og kreditkortkontoen.


Jeg kan se, at den enhed, jeg har returneret, er modtaget på jeres lager i dag. Hvorfor har jeg endnu ikke fået mine penge tilbage?

Når den returnerede enhed er modtaget på lageret, kan det tage op til tre dage at screene enheden og fire dage, før beløbet krediteres.


Jeg har købt mit produkt via en tredjepart. Hvordan returnerer jeg det?

Hvis du har købt dit produkt via en autoriseret tredjepartsforhandler (f.eks. Apple eller Amazon), skal du returnere det til den pågældende butik.


Hvad hvis returneringsfristen på 30 dage er overskredet?

Hvis dit produkt er defekt, og returneringsfristen på 30 dage er overskredet, men produktet stadig er dækket af garantien, kan du anmode om reparation af dit produkt via vores GARANTIPORTAL. Garantianmodninger gælder for produkter, som er købt på beoplay.com, i Bang & Olufsens butikker og via autoriserede tredjepartsforhandlere.